Opskrift
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, honning, birkes, havregryn og speltmel og rør hvedemel i blandingen, lidt efter lidt. Læg mærke til at de blå birkes skal æltes ind i dejen - ikke drysses oven på. Rør dejen sammen og lad den hæve tildækket i køleskabet natten over.
Tænd ovnen på 200°.
Ælt dejen igennem og del den op i 16 lige store dele, som rulles til boller. Sæt dem på bagepapir på en bageplade og lad dem efterhæve 10 min.
Bollerne bages ved 200° i 27 min eller til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en rist.
Ingredienser
750 ml vand
25 g gær
1 spsk salt
1 spsk honning
2 spsk blå birkes
125 g grove havregryn
100 g speltmel
850 g hvedemel
Allergener
Gluten (hvedemel, speltmel, havregryn – medmindre de er certificeret glutenfri), evt. sesam (kan forekomme i birkesblandinger afhængigt af producent)
Sundhed
Disse boller har en sundere profil end klassiske hvedeboller, da de indeholder:
Grove havregryn og speltmel, som øger fiberindhold og mæthed
Honning i små mængder giver en mild sødme uden at dominere
Birkes bidrager med lidt sunde fedtstoffer og mineraler
De er stadig forholdsvis lyse med høj andel hvedemel, men velegnede som en hverdagsbolle med fin ernæringsmæssig balance – især hvis man supplerer med pålæg rigt på protein og grønt.
Historie
Grovboller har en lang tradition i det danske køkken og afspejler en kombination af ernæringsbevidsthed og bagetraditioner. Disse boller, rige på fuldkorn og fibre, har udviklet sig over tid og tilpasses ofte med forskellige kerner og frø for at øge næringsværdien og smagen.
Historisk baggrund
Traditionelt blev grovboller bagt med en blanding af hvedemel og forskellige typer fuldkornsmel, såsom grahamsmel eller speltmel. Tilsætning af havregryn og kerner som hørfrø og solsikkekerner var almindelig for at øge bollernes mæthed og ernæringsværdi. Disse boller blev ofte serveret som en del af morgenmaden eller frokosten og var kendt for deres tætte krumme og robuste smag.
Moderne variationer
I dag findes der mange variationer af grovboller, hvor opskrifterne tilpasses for at opnå en blødere krumme og en mere luftig tekstur. Ingredienser som yoghurt, skyr eller fromage frais tilsættes ofte for at forbedre konsistensen og smagen. Derudover eksperimenteres der med forskellige typer kerner og frø, såsom chiafrø, græskarkerner og sesamfrø, både i dejen og som drys på toppen. Langtidshævning eller koldhævning er også blevet populære metoder for at udvikle smagen yderligere og opnå en mere kompleks tekstur.
Grovbollens udvikling illustrerer, hvordan traditionelle bagemetoder kombineres med moderne ernæringsprincipper for at skabe sunde og velsmagende brødprodukter, der passer til nutidens smag og livsstil.