Opskrift
Forbered risene
Læg ris i blød i lunkent vand i ca. 20 minutter. Skyl dem derefter grundigt i koldt vand, indtil vandet er klart.
Rist mandlerne
Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne. Lad dem køle af.
Varm krydderierne i smør
Varm 25 g smør i en stor gryde. Tilsæt finthakket løg, laurbærblade, kardemommekapsler og kanelstang. Steg det i 6-8 minutter ved middel varme, til løgene er bløde og let gyldne.
Forbered tomater og kylling
Hak imens tomaten og skær kyllingelårene i mindre stykker.
Tilsæt tomater og gurkemeje
Kom tomater og gurkemeje i gryden. Steg videre i 2-3 minutter.
Steg kylling ved svag varme
Læg kyllingestykkerne i gryden og rør godt rundt. Steg ved svag varme i ca 10 minutter.
Kog retten færdig med ris
Tilsæt de udblødte ris og hæld ca 500 ml vand over. Læg låg på gryden, bring det i kog, og skru derefter ned til lav varme. Lad det simre i 5 minutter.
Lad retten trække
Sluk for varmen og lad gryden stå med låg i yderligere 10 minutter.
Servering
Vend hakket koriander i retten. Anret på et fad og drys med de resterende korianderblade, ristede mandler og rosiner.
Serveres gerne med mango chutney eller raita til - velbekomme! :)
Ingredienser
200 g ris
1 løg, finthakket
1 laurbærblad
2 kardemommekapsler (hele)
1 kanelstang
25 g smør
1 stor tomat, skåret i stykker
1 tsk gurkemeje
2 kyllingelår, skåret i mindre bidder
1 bundt friskhakkede korianderblade
2 spsk rosiner
2 spsk mandler
Allergener
Sværhedsgrad
Middel. Egentlig nem, men du skal lige kunne time det hele, så intet brænder på.
Sundhed
Retten har en god balance mellem magert kød (kylling), aromatiske krydderier, plantebaserede ingredienser (tomat, løg, koriander) og stivelse (ris). Tilsætningen af rosiner og mandler giver variation, men også ekstra fedt og sukker. Alt i alt følger retten de officielle danske kostråd i rimelig grad og vurderes som generelt sund, især hvis man vælger fuldkornsris som alternativ.
Historie
Oprindelse og navnets betydning
Biryani har sine rødder i det sydlige Asien og er i dag en af de mest kendte og elskede retter i både Indien, Pakistan, Bangladesh og dele af Mellemøsten. Ordet biryani stammer fra det persiske birian, som betyder “stegt før kogning”. Det henviser til den traditionelle tilberedningsmetode, hvor risene ofte bliver ristet let før de koges sammen med krydret kød og grøntsager.
Mughal-imperiets indflydelse
Retten blev for alvor udbredt i Indien under det muslimske Mughal-imperium (ca. 1526–1857), hvor herskerne bragte persisk og centralasiatisk madkultur med sig. Biryani blev udviklet ved hoffet som en luksusret, og dens komplekse lag-på-lag-tilberedning og brug af eksotiske krydderier gjorde den til en yndet servering ved banketter og festlige lejligheder.
Variationer gennem tid og geografi
Biryani har gennem tiden udviklet sig til mange regionale varianter, hver med sin egen karakter. I Hyderabad anvendes yoghurt og safran, mens man i Kolkata tilsætter kartofler. I Sydindien bruger man ofte fisk eller rejer, mens Nordindien foretrækker lam eller kylling. Vegetariske versioner er også udbredt, især blandt hinduer, der undgår kød.
Kulinarisk betydning i dag
I dag anses biryani for at være en nationalret i flere lande og er ofte centrum for familiemiddage, festlige sammenkomster og religiøse højtider som Eid. Den er blevet et kulturelt symbol på fællesskab og fest, hvor duften af krydderier og den karakteristiske lagdeling af ris og fyld vækker stærke følelser af hjem og tradition.
Global udbredelse
Med migration og globalisering har biryani spredt sig til hele verden og findes i dag i mange fusion-udgaver – også i Europa og Danmark, hvor retten især er populær blandt dem med sydasiatisk baggrund eller interesse for krydret og aromatisk mad.
