Stegte ris med rejer og mukimame bønner

Stegte ris har sine rødder i det østlige Kina og menes at være opstået i byen Yangzhou i Jiangsu-provinsen under Sui-dynastiet (581–618 e.Kr.). Retten blev oprindeligt skabt som en praktisk måde at undgå madspild ved at genanvende kolde ris og rester fra tidligere måltider. Ved at stege risene sammen med tilgængelige ingredienser som æg, grøntsager og kød, kunne man hurtigt skabe et velsmagende og nærende måltid.​

Yangzhou-stegte ris, også kendt som "Yangchow fried rice", er en klassisk variant, der typisk indeholder æg, rejer, char siu (kinesisk barbecuesvin), ærter og gulerødder. Denne version har været en standard i det kinesiske køkken og har inspireret utallige variationer verden over.

Med tiden spredte konceptet sig til nabolande og blev tilpasset lokale smage og ingredienser. I Japan blev det til chāhan, i Indonesien nasi goreng, og i Filippinerne sinangág. Hver kultur har tilføjet sine unikke præg, hvilket har gjort stegte ris til en global favorit.​

I dag er stegte ris ikke kun en måde at bekæmpe madspild på, men også en kulinarisk canvas, hvor kreativitet og tradition mødes.

Retten følger flere af de officielle danske kostråd: den er rig på grøntsager og indeholder magre proteinkilder (rejer og æg). Brugen af fuldkorn kunne forbedre retten yderligere (f.eks. brune ris fremfor hvide). Saltindholdet bør dog holdes i skak pga. både fiskesauce og soja.