Billede af sød chili sauce

Sød chili sauce med chili og frisk hvidløg

Kan være klar om 15 min

Jeg synes det var ret ulækkert at opdage der kan være spor af bl.a. fisk, selleri, nødder, krebsdyr, sennep og bløddyr i min søde chili sauce som jeg køber i supermarkedet. Jeg er helt med på at der nok ikke ligefrem dukker en skovsnegl op i en af flaskerne, men jeg synes det er besynderligt, der kan være spor af så mange forskellige ting, der ikke umiddelbart har noget med chili at gøre. Derfor laver jeg her min egen søde chili sauce, som er hurtig og nem at lave til en lækker thai aftensmad.

Du hælder sukker, eddike og vand sammen i en gryde med østerssauce eller fish sauce og sætter det over ved svagt blus. Mens det lige står og kommer i kog, hakker du hvidløget fint og hælder det i gryden.

Når den chilisovsen har stået og kogt indtil omtrent den halve mængde, drysser du Maizena i til chili saucen har en passende konsistens. Du kan smage sovsen til med lidt salt og peber og så har du en fin, fin erstatning til den chili sauce du kan købe i supermarkedet. Og det bedste af det hele er at du nu ved præcist, hvad der er i.

God fornøjelse!


Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.

Ingredienser til sød chili sauce


1 dl sukker
1/2 dl hvidvinseddike eller riseddike
1 dl vand

4 spsk østerssauce eller fish sauce
1 spsk tørrede chiliflager

3 fed hvidløg

Maizena