Pizza med hytteost parmaskinke og frisk squash
Kan være klar om 30 minTænd ovnen på max varme, dvs. 250-300 grader, eller hvor meget den nu kan komme op på. Har du en pizzasten, så er det superfint at bruge den nu og lade den blive godt varm. Tag pizzadejen ud af pakken og lad bagepapiret sidde på når du lægger dejen på den varme sten og forbager pizzaen i 2 minutter.
Tag den forbagte pizza ud og fordel hytteosten godt, sammen med rødløg skåret i halve ringe. Rødløget giver en god kontrast til hytteosten og pizzadejen, som kan være lidt fade i smagen.
Bag pizzaen med hytteosten i 6-8 minutter mere eller indtil bunden og kanten er sprød og fin og hytteosten er en smule gyldenbrun. Så tager du pizzaen ud og slukker for ovnen.
Fordel parmaskinken på pizzaen. Skyld squashen og skræl den i lange strimler med en kartoffelskræller. Man kan godt bare klaske squashen helt fladt på pizzaen, men det ser nu altså fedest ud når man lige lægger strimlerne så de snor sig.
Tip: Hvis I er to meget sultne personer, så bør I nok lave en lækker salat ved siden af pizzaen - ellers er der lige lidt nok.
God appetit!
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til pizza med hytteost
1 færdiglavet fuldkorns pizzadej
1/2 rødløg
250 gram hytteost
1/2 squash
1/2 pakke parmaskinke
Salt og friskkværnet peber