Pasta arrabbiata – lækker italiensk opskrift

Arrabbiata betyder 'den vrede' og refererer til den varme, chilierne tilfører retten. Retten stammer fra Lazio, særligt Rom, hvor den blev en fast del af det lokale køkken som en enkel, men intens pastaoplevelse.

Helt præcist opstod den i det 20. århundrede; første skriftlige omtale kommer fra romerske trattorier i midten af århundredet, og saucen spredte sig hurtigt gennem Lazio og senere resten af Italien. Den klassiske version består af få ingredienser: pasta, tomater, hvidløg, peperoncino og ekstra jomfru olivenolie, ofte serveret med Pecorino Romano ved siden af. Ost i saucen er traditionelt ikke en del af den.

Betydning og udvikling: Arrabbiata blev et ikon på Rom og Italiens regionale køkkener, kendt for sin enkelhed og høje kvalitet af råvarer. Den kulturelle betydning ligger i, hvordan en simpel sauce kunne samle familier omkring bordet og inspirere moderne køkkener verden over til at fejre italiensk håndværk og geografiske identiteter. Der findes legender om navnets oprindelse, men de er ikke dokumenterede historiske kilder.

Pastaen leverer hovedparten af rettens kulhydrat, mens tomaterne bidrager med lidt kostfibre og giver saucen fylde. De 1,5 dl olivenolie er en væsentlig kilde til energi, selv om fedtet overvejende er umættet. Revet pecorino eller parmesan tilfører protein og calcium, men også mættet fedt og salt; betydningen afhænger af mængden på tallerkenen. Der bruges desuden salt i både pastavand og sauce. Hvidløg, chili og persille giver markant smag, men udgør ikke en stor grøntsagsportion. Ønskes flere fibre, kan pastaen vælges i en fuldkornsvariant.