Mexicansk krydderi til tacos
Kan være klar om 10 minDet her er muligvis den nemmeste opskrift overhovedet her på erdusulten.dk, men selvom det blot er en blanding af krydderier, så er det ret brugbart. Vi spiser tit mexicanske pandekager og har i årevis købt Santa Marias mexicanske krydderi, men i min proces med at jeg rigtig gerne vil vide, hvad jeg putter i munden, så har jeg sjusset mig frem til en kopi, der smager glimrende. Uden besynderlige tilsætningsstoffer - bare rene krydderier, der giver en god mavefornemmelse. ;-)
Hak hvidløget fint og bland det med krydderierne i en lille skål. Svits oksekødet og drys det mexicanske krydderi over. Så har du en god basis med krydret kød, som du kan bruge i mexicanske pandekager.
Vi plejer at snitte nogle agurker og tomater og hakke lidt icebergsalat. Så tager man en pandekage, lægger lidt krydret kød i en bane på midten, lægger lidt blandet salat i en stribe ved siden af kødet og drysser lidt revet ost på det varme kød. Oven på kommer vi lidt fedtfattigt creme fraiche og ruller pandekagen sammen. Det er superhurtig aftensmad, smager godt og ligger i den sunde ende af spekteret.
Du kan også prøve at lave guacamole og se også opskriften på mexicansk enchilada - den er supergod.
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til mexicansk krydderi
1 fed hvidløg
1 spsk oregano
1 spsk paprika
1 tsk chiliflager
1 tsk fint salt
1 tsk spidskommen