12:30spisetid
Lammekølle med rosmarin, hvidløg og flødestuvede kartofler
Kan være klar om 2 timerVægt | Stegetid | Ovntemperatur | Hviletid |
1000 g | 1 time | 150° + varmluft | 15 min |
1500 g | 1 time og 10 min | 150° + varmluft | 20 min |
2000 g | 1 time og 30 min | 150° + varmluft | 20 min |
2500 g | 1 time og 45 min | 150° + varmluft | 25 min |
3000 g | 2 timer | 150° + varmluft | 25 min |
Lammekølle
Tænd ovnen på 150 grader med varmluft. Smør lammekøllen ind i lidt olivenolie og lav 10-15 huller, som går 1 cm ned i kødet. Det er nemmest at lave med spidsen af en grøntsagskniv og i hullerne stikker du en flig af et fed hvidløg og et par nåle fra rosmarinen, så smagen rigtigt kommer ind i kødet. Læg lammekøllen i et ildfast fad og sæt det på en rist midt i ovnen. Hvis du har et godt stegetermometer, så sæt det godt ind i lammekøllen langs benet. Når termometeret sige ca. 55 grader så skal du tage lammekøllen ud og lade den hvile under staniol og rene viskestykker. Temperaturen kan stige 10 grader efter du har taget stegen ud, så det skal du lige tage højde for.
Flødestuvede kartofler
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i et fad og bland det godt med muskatnød, salt og lidt friskkværnet peber inden du hælder mælk og fløde ved. Sæt fadet med kartoflerne ind i ovnen under lammekøllen.
Stegetid for lammekølle
Se på indpakningen, hvor meget din lammekølle vejer og find stegetiden i oversigten foroven. Når lammekøllen skal ud og hvile, så flytter du risten med de flødestuvede kartofler længere op i ovnen og skruer op på 200 grader så overfladen bliver let gylden. Hvis lammekøllen vejer mere end 2 kg så skal du lige vente en halv time med at sætte dem ind til lammekøllen.
Tip: Se også guiden til, hvordan du vælger en god kokkekniv og hvordan du bedst bruger et stegetermometer.
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
4 personer
Ingredienser til lammekølle
1,5 kg lammekølle
4 fed hvidløg
3 kviste frisk rosmarin
Olivenolie
2,5 kg kartofler
5 dl mælk
2,5 dl fløde
1/2 tsk revet muskatnød
1 spsk salt
Friskkværnet peber