Hjemmelavet Big Mac burger med to bøffer, midterbolle og den helt rigtige Big Mac dressing

Big Mac er en af verdens mest ikoniske burgere og et symbol på den globale fastfoodkultur. Dens historie begynder i 1967, hvor McDonald’s-franchisetager Jim Delligatti i Uniontown, Pennsylvania, udviklede burgeren for at imødekomme efterspørgslen efter et mere mættende måltid blandt lokale stålværksarbejdere.

Burgeren blev oprindeligt testet i en håndfuld McDonald’s-restauranter i Pittsburgh-området og blev hurtigt populær. I 1968 blev den lanceret på landsplan i USA og blev en fast bestanddel af McDonald’s-menuen.

Navnet "Big Mac" blev foreslået af Esther Glickstein Rose, en 21-årig sekretær i McDonald’s reklameafdeling. Tidligere navneforslag som "The Aristocrat" og "Blue Ribbon Burger" havde ikke haft den ønskede appel.

Big Mac består af to oksekødsbøffer, tre skiver sesambolle, cheddarost, syltede agurker, hakket løg, strimlet icebergsalat og den karakteristiske "special sauce", som er en variant af Thousand Island-dressing.

Burgerens popularitet har ført til dens tilstedeværelse i over 100 lande og har inspireret til økonomiske analyser som "Big Mac Index", der bruges til at sammenligne købekraft mellem forskellige nationer.​

Hjemmelavede versioner af Big Mac er blevet populære blandt madentusiaster, der ønsker at genskabe den klassiske smag med friske ingredienser og personlige variationer.

Med et kilo oksefars og otte skiver ost til fire burgerboller er kød og ost fremtrædende i denne burger. De giver protein, og osten bidrager også med calcium, men begge dele kan levere en betydelig mængde mættet fedt afhængigt af fedtprocenten. Bollerne giver kulhydrat, mens icebergsalat og drueagurker kun bidrager med en begrænset mængde kostfibre. Lightmayonnaise indeholder typisk mindre fedt end almindelig mayonnaise, men dressingen bidrager stadig med energi. Ost, sennep, agurker og dressing er saltkilder, og den søde sennep tilfører også sukker. Portionsstørrelsen gør derfor en tydelig forskel.