Opskrift
Bolledej
Hæld mælken i en gryde og opvarm den forsigtigt til den er lunken. Tag en stor skål, hæld den lune mælk i og rør den sammen med gæren. Blødgør smørret i en mikroovn nogle få sekunder inden du ælter det sammen med den lune gærmasse, sukker, æg og det meste af melet. Læg et låg eller viskestykke over skålen og sæt dejen til hævning i 1 time.
Creme
Hæld æg, sukker, sødmælk, mel og vanillekorn i en gryde og pisk det godt sammen mens du varmer det op til kogepunktet. Lad massen koge i 5 minutter mens du stadig pisker løs. Hæld så cremen i en skål og lad den køle af.
Når dejen har hævet i en times tid, drysser du mel ud på bordet og ælter dejen godt igennem. Her skal du lige mærke efter, hvor meget af den resterende mel, der skal tilsættes - det kan variere en smule fra gang til gang. Dejen skal være fast, uden at være tør og omvendt må den heller ikke være klistret og våd.
16 boller
Rul dejen ud til en stor plade og lav 3 snit i den på hvert led, så du har 16 små stykker dej. Læg 1 spsk creme midt på hvert dejstykke, saml dejen om fyldet og klem det sammen i kanterne så cremen ikke løber ud. Tril det til boller og sæt dem med samlingerne nedad på en bageplade med bagepapir på. Lad bollerne hæve i 45 minutter inden du bager dem midt i en forvarmet ovn på 225 grader i ca. 10 minutter.
Glasur
Rør flormelis sammen med en smule vand (det er meget lidt vand du skal bruge) og læg en teskefuld glasur på hver bolle.
Servér bollerne og nyd dem til fastelavn!
Ingredienser
Bolledej
1 dl sødmælk
50 g gær
4 spsk sukker
1 pasteuriseret æg
125 g smør
400 g hvedemel / 6 dl
Creme
2 pasteuriserede hele æg
4 spsk sukker
4 dl sødmælk
3 spsk hvedemel
Vanillekorn fra en vanillestang
Glasur
100 g flormelis / 2 dl
1 spsk vand
Allergener
Gluten, mælk, æg
Sundhed
Fastelavnsboller er klassisk, dansk festbagværk – rige på sukker, smør og hvedemel, og derfor en energitæt og sød sag, som bedst nydes ved særlige lejligheder. Vaniljecremen indeholder mælk og æg, hvilket bidrager med lidt protein, men samlet set lever retten ikke op til de officielle kostråd. Den indeholder en del tilsat sukker og mættet fedt samt kun meget lidt kostfibre. Der er dog intet i vejen for at nyde dem i ny og næ som en del af en varieret kost.
Historie
Fastelavnsboller er en elsket dansk tradition, der knytter sig til fastelavn – en festlighed med rødder i middelalderens katolske Europa. Fastelavn markerede begyndelsen på fasten, og fastelavnsbollerne blev nydt som en sidste sødmefuld fornøjelse inden de magre tider.
Historisk baggrund
De tidligste fastelavnsboller var enkle hvedeboller, ofte serveret med æggesøbe eller opblødt i varm mælk. Disse boller var et luksusmåltid, da hvede var en kostbar ingrediens, og blev traditionelt spist på Hvide Tirsdag – dagen før fasten begyndte.
Ordet "fastelavnsbolle" optræder første gang efter år 1700 og stammer sandsynligvis fra Tyskland. I løbet af 1700- og 1800-tallet blev bollerne mere festlige med tilsætning af rosiner, sukat, appelsinskal og krydderier som kardemomme.
Moderne variationer
I dag findes fastelavnsboller i mange varianter. Den klassiske version er en luftig hvedebolle fyldt med kagecreme og pyntet med sukkerglasur. Derudover findes der wienerbrødsvarianter med flødeskum, syltetøj eller mandelmasse. Disse moderne versioner blev populære i midten af det 20. århundrede og er i dag et fast indslag i danske bagerier og hjem omkring fastelavn.
Fastelavnsbollen er ikke blot en lækkerbisken, men også et symbol på dansk kultur og tradition, der bringer glæde til både børn og voksne i fastelavnens festlige tid.
