Bananpandekager uden sukker og mel
Kan være klar om 15 minDu vil blive overrasket over, hvor godt de her pandekager smager og hvor meget de mætter. Faktisk så kan du sagtens nå at lave dem som en lækker morgenmad eller til brunch med familien. Det tager kun et øjeblik at drøne alle ingredienserne sammen og stege pandekagerne bagefter. Sådan gør du:
Knæk ægget ud i en skål og hæld havregryn, bananer og 1,5 dl mælk i. Du kan bruge en gaffel til at mose det hele sammen med, men jeg kan kun anbefale at bruge en god stavblender (jeg bruger en Bamix, som du kan købe hos Wuptii her) og så tager det ingen tid. Giv blandingen et drøn med stavblenderen mens du varmer en pande op.
Når blandingen er godt rørt sammen så tager du en god skefuld og hælder på den varme pande og steger hver pandekage i 1-2 minutter på hver side. Der kan godt ligge 2-3 stykker på en stor pande ad gangen og der bliver 7-8 pandekager i alt, så du skal nok blive mæt. Vi plejer kun at spise et par stykker hver, så de mætter altså en hel del.
Bananpandekagerne smager rigtig godt med lidt frugt til, fx. blåbær, jordbær eller lignende som giver en kontrast til den søde banansmag.
Tip til forældre: Pak et par bananpandekager i madpakken til dit skolebarn og giv en en lille bøtte med lidt syltetøj med. Det er en god overraskelse til frokost og eftersom pandekagerne er rige på protein så mætter de længe og indeholder ingen sukker andet end den naturlige fra bananerne.
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til bananpandekager uden sukker og mel
2 æg
4 dl havregryn
2 modne bananer
1,5-2 dl mælk - gerne minimælk eller anden fedtfattig variant
Evt. blåbær eller anden frugt til pynt og som kontrast til pandekagernes lidt søde banansmag.
En smule olie til stegning