Danskernes kostvaner 2021-2024: De vigtigste fund fra DTU's nye rapport

DTU Fødevareinstituttet har netop offentliggjort hovedresultaterne fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) 2021-2024. Rapporten bygger på syv dages kostregistrering fra 3.824 deltagere i alderen 4-80 år, tilfældigt udtrukket fra CPR-registeret.

Konklusionen er klar: Danskernes kost lever kun i begrænset omfang op til De officielle Kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger. Her er de vigtigste fund.

🥩 Vi spiser for meget kød

Indtaget af rødt kød og fjerkræ overstiger anbefalingerne i alle aldersgrupper. De officielle kostråd anbefaler ca. 350 g tilberedt kød om ugen, men det mediane indtag er 118 g per dag for voksne (826 g/uge) – mere end det dobbelte af anbefalingen. Mænd spiser markant mere end kvinder.

Interessant nok betegner kun 71% af voksne sig som kødspiser, mens ca. en femtedel kalder sig fleksitarer. Men selv de, der siger de spiser mindre rødt kød, har et fortsat relativt højt indtag.

🐟 Vi spiser alt for lidt fisk

Anbefalingen er ca. 350 g fisk om ugen (50 g/dag), men det mediane indtag er blot 22 g/dag for voksne – under halvdelen af det anbefalede. Blandt børn og unge er det endnu lavere (6-8 g/dag). Over 25% af børn og unge spiser slet ikke fisk i en given uge.

🥦 Frugt og grønt: langt fra målet

Kostrådet anbefaler 600 g frugt og grøntsager dagligt, men danskerne spiser langt mindre. Teenagere (11-17 år) spiser mindst – især drengene, der har et medialt frugtindtag på kun 50 g/10 MJ. Det relative indhold af grøntsager i kosten er faldet siden 2011-2013, og frugtindtaget er faldet i alle aldersgrupper.

🫘 Bælgfrugter: næsten fraværende

Kostrådene anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen, men det mediane indtag er 0 gram – over halvdelen af befolkningen spiser slet ikke bælgfrugter. Selv de voksne, der spiser mest, kommer kun op på 5-8 g/dag. Indtaget er steget siden 2011-2013, men fra et ekstremt lavt udgangspunkt.

🌾 Fuldkorn: kun hver fjerde opfylder målet

Kun ca. en fjerdedel af befolkningen opfylder anbefalingen for fuldkorn. Indholdet er særligt lavt blandt 11-17-årige (37 g/10 MJ). Fuldkornsindtaget er steget blandt voksne mænd, men ikke blandt børn og unge.

🧈 Alt for meget mættet fedt

Det gennemsnitlige indtag af mættet fedt ligger ca. 50% over anbefalingen. Gennemsnitsindtaget er 14-15 energiprocent mod anbefalet under 10 E%. Kun 1-8% af befolkningen opfylder denne anbefaling – og op mod 40-45% af voksne over 50 år har et samlet fedtindtag over 40 E%.

🍬 Børn og unge spiser for meget sukker

Indtaget af frie sukkerarter (inkl. tilsat sukker) er højt, især blandt børn og unge. Omkring 50% af børn og unge har et indhold af frie sukkerarter på 10 E% eller mere – over den anbefalede grænse. De 11-17-årige spiser mest slik og sukker.

💊 Risiko for vitaminmangel

En betydelig del af befolkningen har risiko for utilstrækkeligt indtag af vitamin D, E, C og B₆, selen og calcium. Unge piger (11-17 år) er særligt udsatte, og kvinder i den fertile alder har øget risiko for jernmangel. Vitamin D kan ifølge rapporten ikke realistisk dækkes gennem kosten alene.

📊 Kostfiber: de fleste får for lidt

Kun 10-15% af unge og voksne 18-50 år når den anbefalede mængde kostfiber på 30 g/10 MJ. Kostfiberindtaget er utilstrækkeligt for langt størstedelen af befolkningen over 10 år.

🥜 Nødder: også et svagt punkt

Kostrådene anbefaler 30 g nødder om dagen, men det mediane indtag er blot 2-5 g. Knap 25% af befolkningen spiser slet ikke nødder i en given uge. Kvinder spiser lidt flere nødder end mænd.

📈 Ændringer siden 2011-2013

Sammenlignet med forrige undersøgelse er der sket følgende ændringer:

• Faldet: Mælk, kartofler og frugt er faldet markant i alle aldersgrupper
• Steget: Ost, æg, sukker/slik, bælgfrugter (fra lavt niveau) og fjerkræ
• Uændret: Fisk, grøntsager (svag tendens til fald), tilsat sukker

Det samlede kødindtag er steget, primært pga. øget indtag af fjerkræ. Kosten bevæger sig kun på få områder i retning af kostrådene.

🎯 Hvad kan du gøre?

Rapporten peger på, at følgende ændringer ville gøre størst forskel for danskernes sundhed:

1. Spis mere fisk – mindst 2 gange om ugen som hovedret
2. Spis markant flere bælgfrugter – linser, kikærter og bønner
3. Spis 600 g frugt og grønt – især grove og mørkegrønne grøntsager
4. Reducér kødindtaget til max 350 g/uge
5. Vælg fuldkorn i stedet for hvidt brød og pasta
6. Begræns mættet fedt – vælg planteolier og magre mejeriprodukter
7. Spis 30 g nødder dagligt
8. Tag vitamin D-tilskud i vinterhalvåret

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – "Danskernes kostvaner 2021-2024: Hovedresultater", februar 2026. Læs den fulde rapport (PDF).