Mulligatawny suppe - plantebaseret og mættende

En fusion mellem øst og vest

Mulligatawny er en krydret suppe med rødder i det sydindiske køkken, men som fik sin nuværende form under det britiske kolonistyre i Indien. Ordet stammer fra tamilsk: "milagu thanni", som betyder "pebervand" – en stærk og enkel pebersuppe, der blev drukket som et opkvikkende måltid.

Europæisk tilpasning

Da briterne bosatte sig i Indien, bad de lokale kokke tilføje elementer, de kendte hjemmefra: kød, bouillon, ris og senere også fløde eller kokosmælk. Det gjorde retten fyldigere og mere egnet som en vestlig forret. I løbet af 1800-tallet blev Mulligatawny fast inventar på britiske middagsborde – en slags "kolonial karrysuppe", ofte med en engelsk twist.

Fra eksotisk til hverdagsmad

I dag findes mange versioner: vegetariske, med kylling, med æble og ris, eller helt plantebaserede som denne. Fælles er den varme, dybe smag af krydderier og linser, kombineret med syre og fedme fra lime og kokos. Mulligatawny er blevet en global ret – en komfortsuppe, der favner både historie og hverdagsmad.

Bladselleri, æble, rødløg og tomater giver suppen en varieret plantebase med kostfibre. Linserne tilfører også fibre og protein, men med 50 g i hele opskriften er deres proteinbidrag begrænset. Basmatirisene leverer især kulhydrat og gør måltidet mere fyldigt. Kokosmælken giver en cremet konsistens og bidrager med fedt, herunder en betydelig andel mættet fedt; mængden afhænger af den valgte type. Der er ikke angivet tilsat sukker, mens saltindholdet afhænger af tilsmagningen af både suppe og ris. Lime, ingefær og krydderier står for syrlighed og krydret smag.