Opskrift
Dejen:
Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og mel. Riv smørret på et rivejern og hæld det i dejen. Ælt dejen godt i et par minutter. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time til dobbelt størrelse.
Remonce:
Rør smør, brun farin, kanel og vanilje sammen til en blød masse. Vend de finthakkede tørrede jordbær i.
Udrulning:
Rul dejen ud til et rektangel på ca 40x50 cm. Smør remoncen jævnt ud over hele fladen. Rul dejen sammen på den lange led til en stram roulade. Skær i 12 lige store stykker.
Anden hævning:
Placer sneglene på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 30-45 minutter.
Bagning:
Pensl med sammenpisket æg. Bag ved 200 grader (varmluft 180) i ca. 12-15 minutter, til de er let gyldne.
Pynt:
Drys lidt tørrede jordbær over kanelsneglene så snart du har taget dem ud af ovnen. Lad sneglene køle ned i 10 minutter inden du serverer dem.
Velbekomme! :)
Ingredienser
Dej:
500 g hvedemel (evt. med 100 g fuldkornshvedemel for ekstra bid)
50 g rørsukker
1 tsk fint salt
2 tsk stødt kardemomme
25 g frisk gær
3 dl letmælk (lunet til ca. 37 grader)
75 g smør (blødt)
Remonce:
125 g blødt smør
75 g brun farin
2 spsk kanel
1 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
3 spsk finthakkede tørrede jordbær
Pensling og pynt:
1 sammenpisket æg
1 spsk tørrede jordbær til drys
Allergener
Gluten (hvedemel), mælk (smør, mælk), æg
Sværhedsgrad
Middel, men opskriften kan lykkes for langt de fleste.
Sundhed
Denne version har reduceret sukkerindhold og eventuelt tilført fuldkorn, hvilket giver flere kostfibre. Kardemomme og jordbær tilføjer antioxidanter. En sød kage, som bør nydes i moderate mængder.
Historie
Kanelsneglen har rødder i det skandinaviske og nordeuropæiske bagværk, men dens historie trækker også tråde til flere andre kulturer. Krydderiet kanel kom til Europa via silkevejen allerede i antikken, men først i 1600- og 1700-tallet blev det for alvor populært i det nordiske køkken, hvor sukker, smør og krydderier begyndte at finde vej til hverdagsbagværket.
I Skandinavien fik kanelsneglen sin nu velkendte form i det 20. århundrede. Især i Sverige, hvor "kanelbullen" i 1920'erne og 1930'erne blev populær i takt med, at hvedemel, smør og sukker blev lettere tilgængelige for almindelige husholdninger. I Danmark fik kanelsneglen hurtigt sin egen version med lidt større, mere snaskede snegle ofte bagt i form eller på plade, gerne med glasur som prikken over i’et.
Kanelsneglen blev også et symbol på hygge og hjemmebag, tæt forbundet med kaffebord og samvær. I dag er den blevet et moderne bagværk, der ofte nyfortolkes med nye smagsgivere som kardemomme, nødder, karamel eller som her med tørrede jordbær, der tilfører et frisk, skandinavisk twist til den klassiske opskrift.
