Tigerrejer i chili og hvidløg med græsk pastasalat
Mort eller blend hakket hvidløg og chili sammen med olivenolie og hæld det i en lille frysepose sammen med rejerne. Læg posen i køleskabet i mindst en time.
Kog pastaen al dente og skyld den i koldt vand. Græsk youghurt røres sammen med most feta og purløg og smages til med salt og peber inden den tilsættes pastaen.
Varm en pande godt op og hæld rejerne ud på den. Skær tofuen i små tern og fordel det over rejerne, der vendes ofte. Krydr med groft salt og friskkværnet peber og steg videre indtil alle rejer har taget farve. Pas på ikke at stege dem tørre - de skal være saftige og sprøde.
Ingredienser
Tigerrejer
3 fed hvidløg
1 chilipeber
3 spsk olivenolie
500 g tigerrejer
100 g tofu
Pastasalat
500 g pasta
2 dl græsk youghurt
50 g feta
2 spsk purløg
Salt, peber